Korinther Eventyret

Vi befandt os i en bus en varm tirsdag morgen. Meget trætte begav vi os ud på endnu en rejse. Vi drog til Peloponnes i en glohed bus med en guide som snakkede en imponerende gebrokken engelsk. Mens guiden pludrede og Athen blev mindre i bakspejlet passerede vi blandt andet en brændende bil, som man kan skimte på billedet ovenover. Vi lagde også mærke til de mange kontraster i landet Grækenland, som ændrede sig jo længere væk vi kom fra hovedstaden.

Efter 1,5 time var vores første stop ved Korinther kanalen. Da vi kørte over broen blev bussen udstødte folk et begejstret gisp over hvor storslået kanalen i virkeligheden var.

I vores forarbejde inden rejsen havde vi undret os over, hvorfor kanalen ikke var blevet udgravet i år 67, efter at kejser Nero havde sat arbejdet i værk. Ved første øjekast forstod vi, hvor besværligt et arbejde dette måtte have været på Kejser Neros tid. Til trods for at grækerne valgte at færdigbygge kanalen i 1893, er det tydeligt at kanalen med sin højde på 50 meter og bredde på 25, ikke er funktionel til transport af normale godsskibe i nutidens samfund.

Ved siden af broen holdte vi et oplæg, samtidig med at folk kunne nyde udsigten. Fremlæggelsen blev udført i god stil, selvom vi skulle overdøve støjen fra store lastbiler der kørte over broen lige bag os. Efter fremlæggelsen nød vi det fantastiske vejr, samt udsigten ud over kanalen. Inden vi atter steg på bussen, var der nogle der fik handlet kiks og red bulls, så de var klar til at indtage halvøen Peloponnes.