tirsdag den 22. april 2014

Akropolis - myter og ruiner

Areopagos højen

En varm søndag eftermiddag, stod vi på Areopagos, med udsigt udover den græske agora og ved at kaste blikket bagud sås Akropolis, det højeste punkt i byen, Athen. Man kunne i det fjerne se indgangspartiet til Akropolis, Propylæerne, tårne sig op på toppen af den massive klippe som udgjorde fundamentet for dette ældgamle religiøse midtpunkt for tilbedelse.

Propylæerne(port bygning)

Næste formiddag begav vi os afsted mod Akropolis. Det dryppede en smule til vi nåede foden af den store bakke, på trods af vejret var humøret højt. På vej mod toppen vandrede vi mellem træer på stien. Lige inden vi nåede toppen mødtes vi af en stor marmorbygning. Det var Propylæerne, port bygningen, der er bygget i 437-432 f.Kr. og består af søjler både i dorisk og jonisk stil.

Parthenon

Efter vi kom igennem de imponerende Propylæer mødtes vi af det storslåede tempel fra 485 f.Kr., Parthenon. Parthenon er bygget på et rektangulært fundament, selve templet består af 8 joniske marmorsøjler på den korte led og 16 på den lange, der er brugt over 20.000 tons marmor for at konstruere templet. Gavlens indgraveringer fortæller historien om Athenas fødsel. I myten fortælles det at, mens Metis Zeus´ første hustru var gravid med Athena, spiste Zeus hende. Athenas foster voksede videre i Zeus´ hoved. Ved Athenas fødsel sprang hun i fuld udrustning ud gennem Zeus´ pande. Parthenon er gennem Grækenlands lange historie blevet brugt som fæstning, tilbedelse og kristen kirke. Parthenon blev under persernes belejring ødelagt for at blive genopbygget af statsmanden Perikles i 447-438 f.Kr. I 1687 angreb venetianerne Athen og belejrede Parthenon, de brugte templet som krudt kammer hvilket resulterede i at sydsiden eksploderede. Parthenon indeholdte mange statuer og marmorskulpturer, Lord Elgin i 1801 tog med hjem til England, de kan den dag i dag ses på British Museum of London. I 1980´erne begyndte Grækenland i samarbejde med EU et enormt projekt, en restaurering af Parthenon templet. Denne restaurering var skyld i at vores besøg blev en smule mindre storslået. Normalt kan man komme ind i Parthenon og gå rundt, men på vores tur var Parthenon pakket ind i store stilaser. Parthenon har fået sit navn til ære for Athens skytsgudinde Athena. Athena fik tilnavnet Pallas som betyder ung pige/jomfru deraf Parthenon/jomfruens hus. Som yderligere ekstravagance stod en kæmpe statue af jomfruen og krigsguden Athena, statuen kaldtes Fidias. Fidias statuen stod 12 meter høj kun bestående af guld og elfenben. Statuen blev desværre stjålet af perserne i 480 f.Kr. og blev smeltet om.

 

Erechtheion

I Nordøst enden af Parthenon kunne vi se et smukt næsten komplet lille tempel, Erechtheion, sammenlignet med enorme Parthenon. Templet var utrolig godt velbevaret i forhold til de mange andre mindre templer.  Templet var til ære for Athena og i stedet for at doriske søjler skal holde konstruktionen, er der 6 karyatider, som er smukke kvinde statuer der fungerer som søjler.  Erechtheion blev bygget fordi både Poseidon, den græske hovedgud og havenes hersker, og Athena gudinde for krig, videnskab og håndværk. Poseidon skænkede Athenerne en kilde og Athena skænkede et oliventræ.

Ruiner

Det var tydeligt at se hvordan Akropolis ikke var i samme stand som i sin tidligere storhedstid. Ruinerne var mange og spredte, og der lå store marmorsøjler rundt omkring på jorden som var i gang med at blive restaureret, eller ventede på at blive sat op igen. Man kunne se at restaurationerne af ruinerne var fremskredne, der var blevet lappet på bygningerne med nyt marmor og der var stilladser over alt hvor de finpudsede og justerede bygningerne.

 

Sure sikkerhedsfolk

På Akropolis er der en striks politik om at man ikke må røre ved ruinerne. Derfor er der hyret grækere til at sikre, at disse regler bliver overholdt. Desværre var disse sikkerhedsfolk ikke ligefrem venlige og imødekommende, men tvært imod sure og trælse. Hvis man bare gik en centimeter for langt hen imod en af ruinerne, kunne man øjeblikkeligt høre en fløjten, efterfulgt af sur råben.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar