Athen
Vi ankom til Athen ved frokosttid og skulle med bus ind til
byen og ind til vores hotel, Golden City Hotel, der ligger i den centrale del
af byen. Dette var for flere af os, vores første gang i Athen og vi havde
skruet forventningerne helt op. Ud fra hvad man hører om Athen og ser fra Athen
forventer man sig en gammeldags by, fyldt med ruiner og flotte bygninger som
generelt præger bybilledet – dette var dog ikke tilfældet. Det første
bekendtskab vi havde med Athen var nogle enorme reklameskilte, dog uden
reklamer. I stedet var der skrevet grim graffiti på tværs af den hvide plade.
Efterfølgende kørte vores bus ind i en tunnel og på den anden side mødte vi
byen, set fra en mindre bjergside. Man fik et godt indtryk af byen og hvad vi
lagde mest mærke til var manglen på højhuse og moderne bygninger. Alle
bygninger var hvide betonbygninger, med relativt få etager, som alle manglede
en god rengøring af deres mure, for disse var misfarvede og gullige i farven.
Ikke lige hvad man forventer af en metropol men ikke desto mindre kan Athen i
den grad kaldes for en metropol. Med sine ca. 4 mio. indbyggere summede byen af
liv og gaderne var da heller ikke ubenyttede. Byen var fyldt med biler og osen
trængte dybt ned i lungerne og fremprovokerede svag hosten. Det romantiske
billede man havde fået gennem medier og billeder falmede lige så stille og
roligt i takt med at man lærte byen nærmere at kende.
Foruden de hvide misfarvede bygninger prægedes bybilledet
også af enkelte høje, der brager op gennem byen som nogle charmerende fregner,
på et lidt slidt ansigt. Disse høje var dog uberørte af den myldrende metropol
og skabte et billede af et antikt Athen, som man har hørt om det i
historiebøgerne. Disse høje er bestemt ikke enkeltstående tilfælde og set
ovenfra kan man også se at Athen ligger i en dal, omringet af mindre bjerge og
kæder af bakker. Selve landskabet er utroligt charmerende, smukt og helt
anderledes fra hvad vi kender her i Danmark hvor himmelbjerget på dets 147
meter udgør Danmarks største ”bjerg”.
Når man bevæger sig i byen er der mange slumkvarterer, som
især om aftenen/natten fyldes med hjemløse og misbrugere, hvilket skaber et
meget dystert billede af byen. Man bliver da også rådet til ikke at færde sig
alene i byen, især om aftenen. Når man har passeret forskellige slumkvarterer
og nærmer sig de mere populære bydele ændres billedet af byen betydeligt. Der
er forskellige områder, som Monastiraki, der er præget af små gader fyldt med
hyggelige butikker og cafeer. Områder som disse er generelt meget velholdte
pga. turismen, men også andre populære områder som Psirri og Plaka er velholdte
og pæne områder, som mange mennesker færdes i. På trods af de mere moderne
bygninger som universitetet, der er opført i stil med andre gamle græske
bygninger, som Akropolis, så virker det som om at den make-over Athen fik
forinden OL i 2004 er falmet. Den centrale bydel trænger i den grad til at
blive shinet op og andre kvarterer kunne også godt bruge en kærlig hånd. Dette
gælder selvfølgelig ikke hele Athen, for som alle andre byer har Athen også et
kvarter for de mere velhavende. Dette oplevede vi da vi skulle besøge den
græske skole. Skolen lå i et meget velholdt og pænt kvarter, fyldt med flotte
bygninger og store pæne velklippede hække – et fuldstændigt anderledes billede,
end hvad der ellers opleves i den mere centrale del af byen.
Selvom det centrale Athen er præget af grimme bygninger og
små slumkvarterer, har byen alligevel en vis charme. Dette skyldes mest de
populære områder og de kulturhistoriske områder, men også de små butikker og
købmænd rundt omkring som sælger varer og mad til utroligt billige penge, giver
et meget charmerende billede af byen. Især de små græske ”restauranter” som
tilbyder souvlaki og gyros for 1.60 €, fandt vi meget indbydende.
Væk fra Athen
Da vi kom ud af Athen begyndte vi at kunne se at det blev
mere grønt og frodigt. Vi kunne gradvist se at vi kom væk fra al den smog og
bebyggelse der var i Athens midte, og ind i noget mere frodigt og frit
landskab. Vi kørte igennem nogle små byer, hvor vi tydeligt kunne se at
bygningerne ikke var ligeså gamle og slidte som inde i midtbyen. Bag de mange
bygninger lå naturen, men man anede kun at kunne se de mange bjerge. Vi var på
en heldagstur, hvor vi skulle hen og se Korinth kanalen, Epidavros og Mykene.
Vores første stop var ved Korinth kanalen som lå ca. 80 km
fra Athen. Her kunne man især se de mange bjerge som Grækenland er kendt for,
der lå langt op til skyerne. Helt op til 75% af Grækenland består af bjerge, og
det er svært at kunne tvivle det efter at have kommet helt hertil. Naturen her
bestod dog af få træer. Længere væk kom vi, og der begyndte man at kunne se
træer. Det første vi kunne mærke var luften. Luften var mere frisk og havde en
højere luftfugtighed. Området vi gik ved var meget fladt, lige indtil vi kom
hen til kanalen.
Da vi ankom til Epidavros var det første vi lagde mærke til,
var hvor frodigt der var. Der var fyldt med træer og grønt overalt. Der var
næsten ingen bebyggelse i området, og alt man kunne se fra teateret var træer
og bjerge. Oppe i bjergene er der en helt anderledes luft, mere frisk og en
lille smule køligere end i f.eks. Athen. Teateret bliver stadig brugt til
opvisninger, ligesom i gamle dage, da det var hovedpunktet for hvor der blev
opført tragedier og komedier. Det var særlig velegnet på grund af teaterets
opbygning som gav en utrolig akustik. Selvfølgelig skulle dette afprøves og der
blev kæmpet for at nå op af trapperene, hvor vi fik et fantastisk billede af
området. Her kunne man se en del af de
frodige områder og bjergsider. Det varme klima fik en del til at fortryde deres
lange bukser, men dette stoppede dog ikke vores guide i at have et tørklæde og
en tyk dunjakke på.
Mykene blev opdaget af tyskeren, Henrich Schilemann i
slutningen af 1870’erne. Mykene var endnu en af de mange forhistoriske ruiner i
Grækenland. Det siges at Løveporten blev bygget af kykloper og er endnu i dag
godt bevaret. Byen er dog endt ud i ugenkendelige ruiner på grund af de utalige
jordskælv som Mykene var plaget af. Oppe fra Mykenes akropolis kunne man se en
masse bjerge, og utrolig natur. En bjergrække siges at være den sovende konge,
som man stadig kan se i dag. Grunden hvor Mykene er ved, er ufattelig frodig og
vildtvoksende. Man kan tydeligt se at det ligger på et bjerg, da især træerne
ikke var særlig høje.
Jimmy Pham, Lærke Ipsen og Isak Trap Lænkholm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar