Nafplio & Mykene - på eventyr i Argolis

Tirsdag, den tredje morgen på studieturen. Dagens program stod på heldagstur i bus, hvor vi fra hotellet bl.a. skulle forbi havnebyen Nafplio og den oldgamle by Mykene. Vi blev hentet af bussen og tøffede af sted fra hotellet kl. 9 om morgenen. Grækenland er et stort land, så vi måtte køre langt i bus. Ved stop så vi forskellige seværdigheder. Det var en varm dag, vejret var godt og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. De fleste af os havde været i byen dagen før, og havde fået knap så meget søvn. Vi håbede at meget af tiden i bussen ville stå på at indhente den manglende søvn. Inden studieturen havde vi – Victor, Lea og Esben – læst om både Nafplio og Mykene. Dog forventede vi på selve dagen mest af Mykene, da vi senere fik at vide, at vi alene ville stoppe i Nafplio for at spise frokost. På trods af at guiden løbende spyttede ud med fakta om de steder vi kørte forbi, lå halvdelen af os desværre og sov, mens de resterende var fraværende pga. snak.

Nafplio

Efter to hurtige stop ved Korinthen og ved et gammelt teater (se øvrige rejseblogge) vendte rejsebussen snuden mod Nafplio som er hovedbyen i amtet Argolis. På et kort kunne vi se, at Amtet befandt sig i østsiden af Peloponnes. Forinden studieturen kendte vi ikke til Nafplio, men vi læste os til, at byen i dag er kendt for sine snævre brolagte gader, og at der året rundt kigger mange turister ind i byen. På trods af de mange turister, bor der i dag sølle 14000 indbyggere i byen. På grund af krig har denne græske havneby gennem historien været i besiddelse hos mange parter – heriblandt Venetianere og Ottomanere. Hver part som var i besiddelse af byen havde udvidet byen med flere bygninger og forter. Det var en af de første byer som blev befriet under den græske krig i 1821. Herefter blev den lille by centrum for det græske folketing og blev overraskende den første hovedstad i Grækenland. Egentlig var Nafplio ikke på buschaufførens program – han vidste ikke, at den var på vores. Heldigvis havde vi tid til at holde der. Planen blev sådan, at vi skulle spise frokost i Nafplio - hvad syntes som den eneste årsag til at vi stoppede i byen. Ved middagstid stoppede bussen ved havnen i byen. Efter at blive vækket fra dyb søvn steg vi, sultne, søvnige og solbrilleklædte gymnasieelever, ud af bussen med intet øje for andet end et sted at spise. Vores sjove guide, Maria, fik et minuts taletid til at freestyle hurtig historie om byen. Hun havde ikke meget at sige om byen, udover at den var bosted for den første græske præsident, Kapodistrias. Ud mod havnen var der utallige spisesteder. Som gale løsslupne aber fór vi fra hinanden til hver vores spisested. Nogen jagtede pizza, andre skøttede efter souvlaki – en græsk ret som bestod af et spyd med køb på (oftest serveres souvlaki i en Gyros som er et durum-lignende brød med tzatziki og pommes i midten – super mums). De svageste gik ikke langt og blev fristet af spisestederne langs havnen, mens de tapre som søgte pizza drog ind mod midten af Nafplio. På trods af heltemod viste det sig senere, at dette var en sølle idé. Åbenbart er det alment for turister at spise ved havnen og ikke i byen. Det tog mere end en time før maden var færdig. I mellemtid tog vi andre billeder af den smukke havn – heriblandt det vedhæftede panoramabillede. Efter de havde fået deres dumme pizza spænede de tilbage til bussen og drog videre. Ikke meget så vi til Nafplio, men som det kan øjnes fra billedet, har de en vidunderlig smuk havn. Nu kørte bussen mod Mykene, som eftersigende befinder sig halvanden time fra Athen.

Mykene

Vores forventninger til Mykene var høje, da vi forinden havde læst at flere af de berømte grave og bygningskonstruktioner stadig stod tilbage. Da vi endelig nåede til Mykene, fortalte vores munterklædte guide Maria historien om byen, som vores gruppe tidligere havde læst om. Hun fortalte faktisk supplerende informationer, som vi ikke havde læst om eller vidste hjemmefra, hvilket gjorde det spændende – særligt for os – at høre på. Mykene er en gammel by, der eksisterede fra omkring 1000-3000 f.kr.. Byen blev fundet af den tyske arkæolog, Heinrich Schliemann i 1874, i amtet Argolis. Stedet er allermest kendt for de fyrstegrave man har fundet. I fyrstegravene har man fundet guldmasker på ligenes ansigter. Da vi ankom til Mykene, var løverne det første vi lagde mærke til. De var placeret over byens indgang. Ifølge den research vi havde lavet før turen, repræsenterede disse løver byens storhed og magt. Løverne var placeret således at de vendte mod hinanden på hver deres side af en stolpe. Det var meget interessant at se indgangen, eftersom vi havde læst så meget om det og det nærmest er kendetegnet ved byen. Mens vi gik rundt og så på de resterende dele af byen, fortalte vores guide os om Mykene. Der var tydeligvis ikke meget tilbage af byen. Murene, som ifølge det vi havde undersøgt, havde været 10-12 meter høje, var langt under deres originale højde. Det var interessant at se, når man kendte til stedets historie. Hvis vi ikke havde læst om det inden, ville vi have haft svært ved at sætte os ind i det interessante ved Mykene.

Arkæologer har studeret Mykene og kommet frem til en række forskellige fakta, der beskriver byens historie. Selvom de er kommet frem til disse fakta, er det ikke slået fast hvorvidt de er sande eller ej.

Da vi tog videre fra Mykene, stoppede vi ved en butik, som beskæftigede sig med ”mykensk kultur”. I butikken kunne man købe håndmalet kopper og andre former for kunst, der er baseret på de levn fra bronzealderen, arkæologer har fundet i byen. Det var meget spændene, eftersom de ansatte i butikken fortalte os om den mykenske kultur og hvad formålet med det var. Hun viste os eksempelvis en kop, som hun kaldte for ’The Cup of Justice’, også kendt som ”Pythagorean Cup”. Pointen med koppen, var at hvis man hældte for meget vin i den, dvs. overskred den indgraverede kant, ville koppen automatisk blive tømt. På den måde ville man blive ”straffet”, hvis man var grådig.

Efter et kig i butikken og at have lært hvordan ’The Cup of Justice’ fungerede, drog vi hjemad mod hotellet ’Golden City’ i Athen.

Skrevet af Victor, Lea og Esben