Tilbage på skolebænken

Mandag var det, efter en grundig rundvisning igennem Athens historie, tid til at se den side af Athen, hvor man kunne fornemme et positivt skift i sociale klasser: Moraitis. Moraitis er en privatskole i Athen, som er anerkendt for bl.a. sin høje kvalitet i undervisningen, og størrelsen på den flotte skole. Vi tog bussen – den offentlige, varme, tætte bus, ikke vores private – ud til skolen, og var meget lettede da vi kunne komme ud af bussen og trække lidt frisk luft. Idet vi steg ud, blev vi mødt af store, flotte bygninger af hvide sten, og masser af grønne buske og træer. Dette var et uvant syn sammenlignet med resten af Athen, hvor en del af bygningerne, specielt i vores kvarter, var beskidte og ødelagte.

Moraitis School – de siger selv de er ”the forefront of education in Greece”

 Da vi kom ud på skolen blev vi mødt af en meget venlig kemilærer, sammen med et væld af elever. Alle havde lige fået frikvarter, så vi fik virkelig den fulde elevmængde at se. Mens frikvarteret var i gang, blev vi vist rundt. Der går ca. 2000 elever på Moraitis, og det kunne mærkes, både på størrelsen af skolen, og på larmen der var, mens frikvarteret var i gang. Udefra var skolen flot, og det samme var gangene, men mange af os forkælede, danske elever blev overvældede over klasseværelserne. Værelset var langt, men smalt, og havde meget højt til loftet, hvilket resulterede i en utroligt dårlig akustik. Desuden havde de græske elever små, ustabile borde og stole, som ikke kunne stilles. De fleste af os tænkte nok, at man nødigt vil være for høj eller for lav i sådan en klasse.

 Inden i klasseværelset var en meget imødekommende græsk klasse med – surprise – græske elever. De havde forberedt en fremlæggelse med et tilhørende PowerPoint-show, og her blev de kulturelle forskelle meget tydelige. Vi er alle tre enige om, at danskere fokuserer meget på mundtlig formidling i undervisningen. Vi er generelt gode til at fremlægge, og til at virke naturlige, afslappede og selvsikre mens vi fremlægger. Grækerne var selvsikre mens de fremlagde, men havde en tendens til at læse op fra det papir, de ikke tog øjnene fra mens de snakkede. Dette skiftede selvfølgelig fra elev til elev, og det samme gjorde deres engelsk-evner. Dog er det ikke smart når en hel klasse snakker i munden på den, der fremlægger, når alle befinder sig i et rum med dårlig akustik. Med det sagt, var de græske elever stadig søde og rare. De var meget ivrige efter at vise deres skole frem, og de var tydeligvis meget glade for at

VI VAR IKKE FORBEREDT PÅ DETTE.

gå der.

 Ingen af os var dog forberedte på synet af skolens finurlige toiletter. Toiletterne var huller i jorden. Det var godt nok meget fine huller af porcelæn, med pladser til fødderne, men ikke desto mindre var det huller. Sjovt hvordan man kan skræmmes til at glemme tissetrangen.

 Det sidste vi nåede at se, før vi sagde farvel, var skolens fysik- og kemilaboratorier. Klassen vi besøgte var også en videnskabelig klasse, og vi havde regnet med en standard som den, der er på Svendborg Gymnasium. Derfor blev vi overraskede da vi så deres laboratorier: fysiklaboratoriet var meget smalt og rodet, og kemilaboratoriet havde ingen udluftning og alle kemikalierne stod frit

fremme. Desuden fortalte en rar fysiklærer at det er sjældent, eleverne selv udfører forsøgene – i modsætning til den undervisning, vi er vant til, hvor det er omvendt.

 Alt i alt var skolen en undervældende oplevelse, men eleverne og lærerne var utroligt venlige og imødekommende, og vi fik alle meget ud af at snakke med dem. Vi hyggede os meget med eleverne, og holder stadig lidt kontakt med dem gennem en gruppe på Facebook.

Det sidste billede taget sammen med de græske elever på Moraitis. Mere information om skolen kan ses på moraitis-school.com.

af Anne Katrine, Mette og Krisztian