Epidauros

Epidauros

Mathias Husum, Vinusha Vijayakumar & Inger Bjørnild

Klokken alt for tidlig ringer vækkeuret og dagen er startet. Morgenmaden består igen af to skiver franskbrød med bacon og smør på og mange glas vand til. Efter maden går vi ned i lobbyen og venter på bussen, som skal føre os rundt i det græske land, for at se på gamle ruiner.
Hvis ikke at bussen havde det fantastiske air-condition, så var vi blevet kogt. Solen den bagte på os og varmen fik svedet til at rulle atter en gang.

                    Turen op til Epidauros foregår på en støvet grussti blandt lysegrønne træer. Epidauros, et gammelt amfiteater fra 300 år fvt. Akustikken er helt eminent, man mener at det skyldes tilskuerpladsernes placering, som både er horisontal og vertikal, denne opbygning standser lavfrekvente lyde som støj og lader nemt høje frekvenser passere fra scenen til publikum. Epidauros er en af de bedst bevarede ruiner i Grækenland. I centrum af de 14.000 tilskuerpladser er en rund plads kaldet Orkhestra, denne plads bruges til teater, politisk sammenhænge og andre arrangementer.

Ligegyldigt på hvilken af tilskuerpladserne du befinder dig, kan du høre hvad folk siger på scenen eller for den sags skyld andre steder på rækkerne. At kunne føre en samtale på tværs af hele teatret på øverste række, uden at hæve stemmen mere end hvad man ville gøre i en normal samtale, er helt specielt.
Tre gutter stod vi oppe øverst på hver sin side og kunne snakke om byturen dagen forinden og om hvor man fik de billigste øl i byen.

På en klar dag som denne kan man se udover hele Epidauros området og meget længere endnu når man står på fireogtyvende række. Det var en fantastisk oplevelse, hvor man havde følelsen af et kæmpe overblik, men stadig føle sig utrolig lille. Vores guide, en midaldrende græsk kvinde med en alt for dårlig tøjsmag, stod og talte til 27 unge, som havde alt andet end at lytte efter i tankerne. At vi kunne stå og se på hende og høre på hendes monotone stemme i 15 minutter uden at falde i søvn er os stadig en gåde, men det lykkedes dog, mere eller mindre.

                Teatrets behagelige stilhed blev hurtigt forvandlet til en larmende myretue, da en masse børn væltede ind på Epidauros. Der er jo selvfølgelig sikkerhed på stedet og de fik da også nok at se til med de børn. de kravlede overalt og respekterede intet, så vore kære sikkerhedsvagter blæste i deres fløjter og råbte deres lunger tynde, uden det faktisk hjalp. De må have haft gode benmuskler, for de løb op og ned ad de trapper flere gange efter dem. Efter tre kvarters vandring op og ned af tribunerne gik vi trætte i kroppen tilbage til den ventende bus, hvor endnu en lang og varm bustur var i vente.